Faciliteter

Naturlegeplads

Naturlegeplads

Ved Slagelse, Sdr. Bjerge, Sandved og Hyllinge er der legepladser i naturens materialer. Her er rig mulighed for at få rystet sanserne.

På legepladserne kan børn og voksne også nyde flot træskærerarbejde.

 

Sundhedsplads

Sundhedsplads

En sundhedsplads er et mødested i naturen, hvor du kan komme i gang med motion.

På hver plads er 5 træningsstationer, hvor du kan arbejde hele kroppen igennem.

Der er pladser ved Næstved, Hyllinge, Sandved og i Dalmose.

 

Naturfitness

Naturfitness

I naturen er der rig mulighed for at træne - også fitness!

Brug naturen langs Fodsporet til at træne styrke, kondition og balance.

Find inspiration til øvelser her.

Naturfitness er for alle. Du kan blot ændre øvelserne i vægt, gentagelser og tid, afhængig af din fysiske form.

 

Sundhedsspor

Sundhedsspor

Et sundhedsspor er en rute i naturen på 1 - 2½ kilometer, hvor du kan teste din kondition. Opsatte tavler hjælper dig med at finde frem til dit kondital.

Sundhedsporene finder du i Slagelse, Dalmose, Skælskør, Hyllinge og Næstved. De kan løbes i begge retninger, pånær det ved Næstved. Det giver 9 sundhedsspor i alt.

Fra din computer kan du læse meget mere på www.sundhedsspor.dk

 

Shelterplads

Shelterplads

På Fodsporet må du færdes hele året, døgnet rundt. Du kan overnatte i shelter, hvor der også er toilet og drikkevand.

Du skal dog booke shelterne ved Dalmose, Sludstrup og Hyllinge i god tid på http://booking.naturstyrelsen.dk/Home/Kort

Hvis shelterpladsen er ledig og ikke benyttes af en gruppe, som har booket den, kan den dog benyttes uden forudgående booking.

Shelterne ved Lungen, Fodby og Hårslev kan ikke bookes. Her møder du bare op.

 

Toilet

Toilet

Langs Fodsporet er der primitive toiletter. Ved Lungen og Sludstrup findes handicapvenligt toilet.

Der er drikkevand ved toiletterne.

 

Drikkevand

Drikkevand

Ved shelterpladserne er der drikkevand.

I øvrigt er der drikkevand og toilet ved de fleste kirker.

 

Togstation

Togstation

Der er togforbindelse til Fodsporet via togstationerne Næstved og Slagelse.

 

 

Hundeskov

Hundeskov

Der er hundeskov ved Sludstrup, Flakkebjerg Stationsby og Sandved.

Reglerne for hundeskove er enkle, men det er vigtigt, at de bliver overholdt:

I hundeskoven må du lade hunden løbe løs, hvis du har fuld kontrol over den.

Hunden må ikke være til fare eller gene for andre hunde eller mennesker.

Er du ejer af en af de 13 racer, som ifølge hundeloven skal bære mundkurv, gælder dette også i hundeskoven.

Uden for hundeskoven skal hunde holdes i snor overalt. 

God tur!

 

 

Ridespor

Ridespor

Er du til hest kan du ride mellem Fodby-Hyllinge og Tjæreby-Dalmose. Ridning uden for ridesporene er ikke tilladt. Læs om mulighederne her.

Der er plads til hestetrailer ved P-pladserne i Fodby og Hyllinge. Her er også bindebomme til hesten.

Hestetrailerplads

Hestetrailerplads

Der er plads til hestetrailer ved Hyllinge og Fodby.

 

 

Parkering

Parkering

Du kan parkere ved Herlufholm Idrætscenter ved Næstved. Derudover er der fem små P-pladser langs sporet - i Sludstrup, Flakkebjerg Stationsby, Sandved, Hyllinge og Fodby. Desuden er der gode parkeringsmuligheder i Dalmose.

Undlad at parkere på private veje eller på anden måde være til gene for private lodsejere. Husk at alle stationer og andre banehuse er private beboelser.

 

Mobil spil

Mobil spil

Du kan bruge din smartphone til at spille spil på de i alt 6 spillestier ved Fodsporet.

En spillesti er en model af vores solsystem i skalaen 1:2,14 milliarder, og i dette størrelsesforhold er der derfor kun 2102 meter fra Solen til den yderste planet i vores solsystem.