Spil med din smartphone på Fodsporet
Du kan bruge din smartphone til at spille
spil på de i alt 6 spillestier ved Fodsporet.
Spillestien er en model af vores
solsystem i skalaen 1:2,14 milliarder. I dette
størrelsesforhold er der derfor kun 2102 meter fra Solen til den
yderste planet i vores solsystem.
Der er opsat 9 stolper med gule QR-koder ved hver
spillesti.
På en af stolperne (Solen) er der
skilt med en pil, der viser at her starter spillet og hvilken vej,
du skal gå videre.
Du finder spillestier ved
Skælskør, Slagelse, Dalmose, Sandved, Hyllinge og
Næstved.
Du kan se, hvor stierne
starter på kortet her.
Hvordan kan jeg komme igang?
Der er to måder du kan spille på.
- Opret spil når du er på spillestien.
- Opret dig som spilmester her
Når du opretter dig som spilmester, kan du oprette
spil med flere deltagere eller grupper. Du kan her på
hjemmesiden følge med i spillet, mens dine deltagere er i
gang.
Du kan under din spilmesterprofil se svar og svartider
fra alle deltagerne i det spil, du har oprettet.
Desuden har du mulighed for at udskrive instruktioner, passwords
og resultatlister.
Det er gratis at oprette og spille spil.
Sådan får du en
mobilscanner
For at kunne scanne QR-koder
skal du have en skanner installeret på din mobiltelefon.
Du kan finde en skanner ved at
søge på QR i Ovi Marked, Android Marked eller i
App-store.
Du betaler almindelig datatakst for download af skanner og brug
af QR-koder.